DANVA årsmøde 27. - 28. maj 2010
DANVA inviterer til årsmøde torsdag den 27. og fredag den 28. maj 2010 på hotel Comwell i Kolding med generalforsamling, spændende indlæg og træfpunkter.
Generalforsamling
Generalforsamlingen vil strække sig over en god del af torsdagen, og dagsordenen vil bl.a. indeholde fremlæggelse af ny strategi samt valg til bestyrelse og Teknisk Råd. Læs dagsorden for generalforsamlingen her...
Generalforsamlingen afholdes i henhold til DANVA vedtægt 2010, som blev endelig vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 12. november 2009. Vedtægterne kan downloades her...
Valg til bestyrelse og teknisk råd
Der blev på generalforsamlingen valgt ny bestyrelse og teknisk råd. Se resultatet af valget her...
Læs mere om foreningens forventninger til bestyrelsen og Teknisk Råds arbejdsområder og indsats og kandidatlister her...
Spændende faglige indlæg
Miljøminister Karen Ellemann holder årsmødetalen om torsdagen, hvor der også vil være indlæg fra foreningens samarbejdspartnere. Overskriften for fredagens faglige program er Forsyningen A/S og udfordringer. Læs programmet her...
Træfpunkter
På træfpunkterne vil foreningens medlemmer få lejlighed til at mødes med repræsentanter for branchens leverandører, producenter og rådgivere til en snak om de seneste nyheder. Læs mere om Træfpunkterne her...
Ledsagertur
Traditionen tro er der arrangeret en tur for de deltagende ledsagere. Turen vil foregå torsdag den 27. maj og går i år til kunst- og designmuseet Trapholt samt Koldinghus. Læs programmet her...
Praktiske oplysninger
Der vil blive arrangeret 2 frokoster og en Årsmøde festmiddag med top underholdning og dans.
Deltagergebyr
Prisen for deltagelse i årsmødet er opdelt i de enkelte dele af årsmødets arrangementer. Bemærk priserne er ekskl. moms.
For deltagelse i årsmødet betales:
Pr. deltager: Kr. 1600
Pr. ledsager: Kr. 0
Festmiddagen pr. person Kr. 850
Frokoster: pr. person pr. styk Kr. 270
Ledsagertur: pr. person Kr. 400
Tilmelding
Tilmelding skal ske under Arrangementer. Sidste frist for tilmelding var den 3. maj 2010, men det er stadig muligt at tilmelde sig årsmødet.
Overnatning
DANVA har reserveret et antal værelser på nedenstående tre hoteller. Du skal selv booke hotelværelse - husk at oplyse nedenstående reference.
Comwell Kolding
Skovbrynet 1, 6000 Kolding, T: 7634 1100
Vigtigt: Ved booking af værelser på Comwell, oplys Reference: DANVA
First Hotel Kolding
Banegårdspladsen 7, 6000 Kolding, T: 7634 5400
Vigtigt: Ved booking af værelser på First Hotel, oplys Reference: COM270510
Best Western Hotel Kolding City
Grønningen 2, 6000 Kolding, T: 7553 2122
Vigtigt: Ved booking af værelser på Best Western, oplys Reference: 9098
Hvis der ønskes overnatning andre steder, skal dette ske på eget initiativ.
Yderligere information
Spørgsmål i øvrigt vedrørende arrangementet kan med hensyn til tilmelding stiles til Helle Benjaminsen, tlf.: 87933561, E: hb@danva.dk og øvrige spørgsmål til Else Sømod, tlf.: 87933516, E: es@danva.dk
![]()
Genveje
Find det du søger her
![]()
![]()
Årsmødeavisen kan læses her...

Miljøminister Karen Ellemann holder årsmødetalen.

Koldinghus besøges på ledsagerturen.

Kunst- og designmuseet Trapholt besøges også på ledsagerturen.