Tværfagligt kursus om byens vand

DANVA og Dansk Byplanlaboratorium har sammen afholdt et tværfagligt kursus om byens samlede vandkredsløb og samspillet med befæstede og grønne arealer.

Formålet med kurset var at give de deltagende kommuner og forsyninger nye kompetencer og en tværfaglig intern platform, der kan fremme helhedstankegange omkring byens tilpasning til et ændret nedbørsmønster.

En bæredygtig håndtering af byens vand kræver en bedre koordinering mellem byplanlægning, landskabsplanlægning, spildevandsplaner og vandforsyning mv. De deltagende kommuner stillede med et hold af relevante medarbejdere fra vand- og spildevandsforsyning, planafdeling, park- og vejafdeling og miljømyndighed.

Tid og sted

Kurset forløb over tre dage:
25. november 2009 i Malmø, Augustenborg
16. december 2009 i Vandhuset i Skanderborg
14. januar 2010 på slottet i Odense.

Detaljeret program kan læses her...

Oplæg fra kurset kan ses her...

Regnvand og klimatilpasning

Medarbejdere fra København, Århus, Odense og Greve har deltaget i et tilsvarende kursus, og deres erfaringer er beskrevet i artiklen "Sæt regnvand på dagsordenen ved byudvikling og klimaplanlægning". Artiklen, der er skrevet af Marina Bergen Jensen, LIFE, og Susanne Balslev Nielsen, DTU (danskVAND, august 2009) kan læses her... 

Yderligere information:

Helle Katrine Andersen, DANVA, hka@danva.dk T:8793 3514
Ny Øhlenschlæger, Dansk Byplanlaboratorium, nwo@byplanlab.dk T:3317 7278

Tilbage til klimasiden
 

Genveje


Læs programmet her...