DANVA Forsknings- og udredningsprojekter offentliggjort

I dag er DANVA’s Forsknings- og udredningsprojekter offentliggjort. DANVA finansierer hvert år en række udvalgte projekter, gennem et særligt F&U bidrag. Temaet for ansøgningsrunde i år har været: Energibesparelse og CO2 reduktion

Projekterne er udvalgte efter følgende kriterier:

  • Projektets betydning for samfundet, foreningen og medlemmerne 
  • Projektets kvalitet
  • Projektets budget, egenfinansiering, og evt. tredjeparts finansiering og deltagelse
  • Projektets formidling

Projekterne er:

1. Energioptimering af beluftningssystemer på renseanlæg – Demonstrationsprojekt vedr. fuldskalasammenligninger af energieffektiviteten af overfladebeluftning (rotorer) kontra bundbeluftning.


Formål:

Det overordnede formål med projektet er, at foretage en teknisk og økonomisk sammenligning af bundbeluftning og overfladebeluftning (rotorer), hvor der gennemføres fuldskalaafprøvninger af de to systemer under driftsbetingelser på Egå Renseanlæg (120.000 PE), som har to adskilte proceslinier.

2. Udvikling af avancerede pumpestyringer med kunstig intelligens

 

Formål:

  • Nedbringelse af energiforbruget ved pumpning til en beholder/vandtårn, subsidiært fra en beholder.
  • At opnå en mere jævn pumpning, hvilket for rentvandssystemer vil give respons bagud til kildepladserne, som herved opnår mere jævn indvinding med følgende reduktion af pyritoxidation til følge. Dette medfører reduktion af miniraliseringsprocessen i grundvandsmagasinerne til fordel for den tekniske vandkvalitet, men også i forhold til minimalt mindre friktionstab i råvandsnettet.
  • At muliggøre en nøjagtig flowmåling uden brug af egentlig flowmåler i et pumpe-beholder system og dermed spare kapitalinvesteringer/vedligehold til en sådan
  • At forbedre datagrundlaget for overvågning og modellering af specielt spildevands-distributionsnet
  • At øge viden omkring brug af kunstig intelligens i styringer inden for vand- og spildevandssektoren nationalt og internationalt og formidle denne viden til fordel for branchen som helhed
  • At udnytte beholderkapaciteter bedre og dermed få mere ud af de investerede midler

3. ENERGY-SLUDGE Slam - fremtidens renseanlægs energiressource

 

Formål:

  • Analyse af forskellige scenarier for slamhåndtering og disponering i dag og i fremtiden med fokus på energi og CO, baseret på fire aktuelle cases (Faxe, Allerød, Århus og Randers) i Danmark
  • Udarbejdelse af et idekatalog vedrørende energioptimering af slamløsninger til inspiration for alle forsyninger og kommuner i Danmark.

4. Energirigtig og sikker vandforvaltning – Part II – Demonstration af konklusioner

 

Formål:

  • Analyse med AQUIS- gennemregning af 3 scenarier
    • Scenarie 1 – Den nuværende situation
    • Scenarie 2 – Vandtårnet fjernes
    • Scenarie 3 - Etablering af mindre trykzoner
  • Eftervisning af udvalgte resultater i det faktiske distributionsnet i Næstved Kommune.

5. Optimal udnyttelse af varme energi fra spildevand

 

Formål:

  • At opstille energibalancer for den konventionelle spildevandsrensning og derved undersøge potentiale for optimale energiudnyttelse fra spildevand.
  • Afdække det praktiske potentiale for energiopsamling fra varme energi fra spildevandet og efterfølgende bedst mulig anvendelse
  • Fastlægge designkriterier for et demonstrationsanlæg for:
    • Storskala rensningsanlæg med over 200.000 PE årligt
    • Mellemskala rensningsanlæg fra 30.000 til 70.000 PE årligt

Yderligere information

Funktionschef Kristian Friis, M: 40541538, E: kf@danva.dk

Læs mere om DANVA's F&U konto her...

 

 

Se flere nyheder