Direktør til Vejle Spildevand a/s

Vejle Kommune søger direktør til det nye selskab Vejle Spildevand a/s, som 1. april overtager Kloakforsyningens aktiviteter.

Vejle Spildevand a/s har en årlig omsætning på ca. 150 mio. kr. og en medarbejderstab på 40.
Med reference til bestyrelsen får du den overordnede daglige ledelse af det 100 % kommunalt ejede selskab.

Vi forventer, at selskabets direktør sætter fokus på det strategiske arbejde i en forretningsorienteret servicevirksomhed.
Du skal skabe fornyelse samtidig med, at du sikrer en effektiv drift med høj forsyningssikkerhed.
Sammen med bestyrelsen skal du som direktør skabe et ambitiøst og gennemskueligt grundlag for de kommende års udvikling, både på det strategiske, taktiske og operationelle niveau med et særligt fokus på de økonomiske resultater.

Som person

er vores kommende direktør først og fremmest en dygtig, erfaren og troværdig leder med personlig gennemslagskraft. Det er vigtigt, at du kan dokumentere kompetencer og resultater inden for ledelse og økonomistyring. Du er udadvendt og innovativ i arbejdet på at sikre Vejle Spildevand a/s de bedste betingelser i et bredt samarbejde med andre interessenter.

Du har en synlig, kommunikerende og motiverende lederstil i en organisation, hvor dygtige og professionelle medarbejdere trives.

Vi forestiller os, at du har en ingeniørmæssig baggrund suppleret med HD eller tilsvarende i ledelse og regnskab og dokumenteret erfaring i ledelse.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring i ledelse af en større forsyningsvirksomhed.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes på kontrakt med aflønning, der matcher direktørens kvalifikationer og erfaring. Hertil kommer pensionsordning.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er 27. januar 2010. Ansøgningen sendes elektronisk chasa@vejle.dk og mærkes ”direktør til Vejle Spildevand a/s”.
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 6 og 8, og vi anvender test i ansættelsesforløbet. Stillingen forventes besat den 1/4 2010.

Yderligere oplysning

For yderligere oplysninger om stillingen, kontakt kommunaldirektør Niels Ågesen tlf. 20 45 25 33.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.m.