DANVA’s internationale arbejde
DANVA er både engageret i den europæiske vandforening EUREAU og i den internationale vandforening IWA.
EUREAU
DANVA deltager aktivt i EUREAU’s bestyrelse, idet DANVA’s direktør Carl-Emil Larsen både er medlem af EUREAU´s bestyrelse og forretningsudvalg. Danmark har pt. som et af få lande to repræsentanter, idet Jens Prisum som formand for Kommission II, Spildevand, er født medlem af bestyrelsen.Desuden deltager DANVA i de tre stående kommissioner:
• Vandforsyning
• Spildevand
• Jura, Økonomi og Ledelse
DANVA's EUREAU-arbejde er integreret i DANVA's komiteer, Teknisk Råd og Bestyrelsen. Arbejdet har særlig fokus på pesticider, revisionen af Drikkevandsdirektivet og europæiske regler for Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed, implementering af Vandrammedirektivet og badevandsdirektivet, Miljøansvarsdirektivet og klimatilpasning.
DANVA’s EUREAU-arbejde er indgående beskrevet i en artikel i danskVAND nr. 1, februar 2009.
Læs artiklen her…
Læs mere om European Federation of National Associations of Water and Wastewater Services her...
IWA, International Water Association
DANVA er sekretariat for IWA's danske nationalkomité, og formanden for nationalkomiteen er DANVA's direktør Carl-Emil Larsen, som er Governing Member i Danmark og dermed bindeled mellem den globale vandforening og den danske vandsektor.
Nationalkomitéen har til formål at fremme forskning og udvikling på vandområdet og varetage de danske interesser indenfor vand- og spildevandssektoren. Desuden har komiteen til opgave at udpege danske repræsentanter til IWA’s styrende organer og faglige udvalg, at stimulere til dansk medvirken ved IWA's konferencer, symposier og workshops m.v., at fremme danske bidrag til IWA’s publikationer og at udbrede kendskabet i Danmark til den internationale udvikling indenfor emner af betydning for vandområdet.
Læs vedtægterne for nationalkomiteen her…
Læs oplæg fra den danske nationalkomites generalforsamling den 19. november 2009 her...
Rejselegat
Den danske nationalkomite har etableret et rejselegat for unge under 35 år med det formål at støtte deltagelse i udenlandske konferencer mv. Læs mere om rejselegatet her…
![]()
IWA verdenskongres i Montreal
International Water Association inviterer til kongres i Canada i dagene 19.-24. september 2010. DANVA arrangerer en fælles rejse for aktive medlemmer i foreningen. Læs mere her...
IWA konference i Danmark
Medlemmer fra IWA’s danske nationalkomite deltog i organisationskomiteen for den internationale konference ”Water & Energy” som blev afholdt i Ingeniørhuset i København den 29.-31. oktober 2009. Formålet med konferencen var bl.a. at medvirke til at nedbringe vandsektorens udslip af drivhusgasser og dermed forebygge klimaændringerne. Læs mere på konferencens hjemmeside www.iwawaterandenergy2009.org
Verdenskongres i Wien
I 2008 holdt IWA verdenskongres i Wien med i alt 3500 deltagere – heriblandt medlemmer fra DANVA’s bestyrelse og medarbejdere fra sekretariatet. Indtryk fra kongressen er beskrevet i en artikel i danskVAND nr. 7, december 2008. Læs artiklen her…
Læs mere om IWA på www.iwahq.org
NORDIWA
Vandforeningerne i de nordiske lande Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark samarbejder på vand- og spildevandsområdet, og gennem NORDIWA-samarbejdet arrangeres årlige nordiske konferencer om hhv. drikkevand (i lige år) og spildevand/afløb (i ulige år).
Sidste år var Danmark vært for den 11. nordiske spildevandskonference, som holdes i Odense den 10.-12. november 2009. I år er Danmark vært for den 7. nordiske drikkevandskonference, som kommer til at foregå den 7.-9. juni 2010 i København. Læs mere her...
Genveje
Find det du søger her
![]()
![]()
Medlemmerne i EUREUA er markeret med blåt og violet
![]()
Læs mere om IWA her...