Udbudsparadigmer
Koncept for udbudsmateriale – leverancer af plastrør til vandforsyning
Der har gennem de seneste år været fokus på risikoen for afgivelse af
uønskede stoffer til drikkevandet fra plastrør, der anvendes til vandforsyningsformål.
DANVA udarbejdet et notat vedr. udbudsmateriale med fokus på detaljer omkring afsmitning.
Notatet har til formål:
- at lette fremtidige udbud for forsyningerne
- at sikre kvalitet og ensartethed i branchen
- at give mulighed for central vidensopbygning og vidensdeling mellem forsyningerne
Notatet retter sig mod vandforsyninger, der som en del af den daglige drift håndterer større eller mindre indkøb af plastrør til drikkevand og/eller udbud af samlede entrepriser, hvor levering og lægning af distributionsledninger indgår.
Læs notatet her...(pdf) og download bilagene "Tillægsnotat afsmitning" her...(Word) og "Specifikke detaljer til udbudsmateriale" her...(Word)
Betonrør og brønde
DANVAs tekniske krav til udbud af rør og brønde af beton er under revision. Klik her... (pdf) for at læse forslag til DANVAs anbefaling af udbudskrav.
SB-tv
Fotomanualgruppen har for at sikre kvaliteten i udbud af TV-inspektion udarbejdet vejledning nr. 59: Forslag til særlige betingelser for udbud af TV-inspektioner (SB-TV). SB-TV, findes i dag i 4. udgave fra november 2006.
I SB-TV findes en række gode råd i forbindelse med udbudsprocessen og forslag til tillæg til AB92. Vejledningen indeholder forslag til indhold i arbejdsbeskrivelser for udførelse af TV-inspektion af afløbsledninger med tilhørende rapportering samt forudgående opgaver som spuling og udførelse af brøndrapportering. Udbud af vedligeholdelsesopgaver i forlængelse af udført TV-inspektion er ligeledes beskrevet i SB-TV.
Senest er der med udgangspunkt i SB-TV udarbejdet standard udbudsmateriale i form af et eksempel på et udbud af spuling og TV-inspektion af 5 km kloakledninger. Eksemplet er en del af SB-TV publikationen. Næste revision af SB-TV er planlagt til 01.01.2010.
Læs artikel om SB-tv her... (pdf)
