Arbejdsmiljø
Arbejdsmiljø er et samspil af de relationer, påvirkninger og vilkår, som mennesket arbejder under. Endvidere er arbejdsmiljø den tekniske og sociale udvikling af arbejdspladsen, som kan bidrage til det enkelte menneskes sikkerhed på kort sigt samt til menneskets fysiske og psykiske sundhed på længere sigt. Et godt arbejdsmiljø kan betale sig, fordi det skaber grundlaget for glade, engagerede og produktive medarbejdere, og det kan betale sig, fordi én enkelt sygedag koster kr. 2.000,-.
Erfaringer viser, at antallet af ulykker og sygedage falder mest, når ledelsen fokuserer på forebyggelse frem for afhjælpning og sender signaler, om ville arbejde målrettet med arbejdsmiljø.
DANVA har udarbejdet forskellige værktøjer til at sikre et godt arbejdsmiljø på vand- og spildevandsforsyninger.
Ny DANVA vejledning vedr. håndtering af okkerslam
Ny DANVA vejledning vedr. håndtering af arsenholdigt okkerslam er under udarbejdelse og forventes publiceret i september 2009. Vejledningen har til formål at give danske vandværker konkret viden omkring okkerslam og anbefalinger i forhold til arbejdsmiljø og disponering.
Sikker med spildevand
STF og DANVA har udarbejdet en guiden Sikker med spildevand til et godt arbejdsmiljø ved arbejde med spildevand. Formålet med guiden er at både medarbejdere og ledelse får nogle redskaber til at
- Undgå ulykker
- Minimere sygedage
- Forbedre hygiejnen
- Øge glæden ved at gå på arbejde
- Leve op til lovkravet om screening af virksomheder
- Opnå bedre økonomi
ATEX vejledning for kloaksystemer
Rambøll har for DANVA udarbejdet DANVA vejledning nr. 78 ATEX vejledning for kloaksystemer, som fremover vil blive anvendt af vores medlemmer.
Vejledningen har til formål at anvise, hvorledes man kan opfylde kravene i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 478 af 10. juni, 2003 om arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære, som delvis implementerer det såkaldte ATEX direktiv 1999/92/EF i dansk lov.
Læs også
DANVA vejledning nr. 77 Eksplosiv atmosfære i kloakker - risikoanalyse
10 gode råd om svovlbrinte. Du kan læse notatet i venstre menuen (pdf) ved at logge på som medlem.
