Fotomanualen
Fotomanualen er en vejledning, der anvendes ved TV-inspektion af afløbsledninger i Danmark. En TV-inspektion giver et øjebliksbillede af afløbsledningernes tilstand. Fotomanualen består af en række standarddefinitioner, og hver af de i alt 18 observationskategorier kan beskrives ved en klassedeling samt type. Derved sikres en ensartet beskrivelse og klassifikation af de observationer, der registreres.
TV-inspektioner, udført efter Fotomanualen kan give bygherren og rådgiver mulighed for at fastsætte, hvor der skal igangsættes fornyelsestiltag.
Fotomanualen er revideret i 2010. I forhold til 2005 versionen er manualen fuldt gennemarbejdet med nyt format, nye billeder og forbedret brugervenlighed.
Der er udgivet en version pr. januar 2010, som dog ændres ved et rettelsesblad pr. marts 2010. Dette skyldes, da der er tilkommet yderligere høringskommentarer, som vi har valgt at imødekomme. Der er tale om en ændret figur, s. 85, samt ændringer i kodetabellerne s. 118-125. Ændringerne er gennemført for at sikre, at der både er et sæt koder, der hovedsagligt kan anvendes i de manuelle rapporteringsskemaer og sæt koder, der kan anvendes med henblik på indlæsning i DANDAS.
Køberne af versionen fra 2010 får gratis rettelsesbladet tilsendt. I CD ROM versionen er rettelsesbladet indarbejdet.
Høringsrapport for Fotomanualen kan læses her…(pdf)
Revisionslisten for Fotomanualen kan læses her…(pdf)
Ikke acceptkriterier
Fotomanualen er et groft værktøj, som TV-operatøren anvender til at beskrive, hvad han ser, når han udfører en TV-inspektion. Fotomanualen er ikke acceptkriterier. Men bygherren kan på baggrund af Fotomanualen fastsætte et sæt acceptkriterier, der beskriver, hvilke observationer inkl. klasse og type, der kan accepteres for renoverede eller nyanlagte ledninger. DANVA’s anlægsgruppe arbejder på et sæt retningslinier om bygherrens acceptkriterier.
TV-inspektion af kloakledninger uden indtale.
DTVK (Danske TV-inspektionfirmaers Kontrolordning) har i forbindelse med revision af Regler og Tekniske Bestemmelser for TV-inspektion besluttet, at det ikke længere er et krav, at en TV-inspektion skal indeholde indtale fra TV-operatøren. Regler og Tekniske Bestemmelser er gældende fra 1. januar 2009.
Begrundelsen for at undlade indtale har været at gøre TV-inspektionen mere entydig. Tidligere kunne der være uoverensstemmelse mellem afrapportering og indtale. Denne dobbeltregistrering er nu fjernet. Med de nuværende bestemmelser, er det alene TV-rapporten, der er det gældende juridiske dokument for en TV-inspektion. Ændringen vil også forenkle TV-operatørens arbejde, så der forhåbentlig bliver både bedre og billigere TV-inspektion.
Såfremt indtale ønskes som supplerende ydelse på en TV-inspektion, skal dette angives i udbud eller bestilling.
Regler og Tekniske Bestemmelser findes på DTVK's hjemmeside http://www.dtvk.dk/
Fotomanual og DANDAS
Fotomanualen og DANDAS er integreret, og opdateringer koordineres af DANVA. Det betyder, at når en TV-inspektion bestilles, udført i henhold til den gældende fotomanual, så vil data blive leveret i seneste og gældende format af DANDAS.
Den danske fotomanual bygger på CEN standarden og er opbygget på baggrund af den europæiske og fælles nordiske fotomanual.
Rettigheder
DANVA ejer Fotomanualen. Fotomanualen købes hos DANVA her…
Fotomanualen sælges i en trykt udgave samt i digital udgave. Bemærk at der ikke kan udskrives fra den digitale udgave, og at det ikke er tilladt at kopiere manualen.
Organisationen og udvikling
Fotomanual projektet er forankret i DANVA's Afløbskomite. Udviklingen af Fotomanualen følger udviklingen af de internationale standarder samt udviklingen i den danske afløbsbranche. Fotomanualgruppen tager de overordnede beslutninger vedrørende fotomanualen. Et revisionsudvalg sammensat af medlemmer af Fotomanualgruppen varetager revisionen af Fotomanualen.
Hvis du har forslag til ændringer af Fotomanualen er du altid velkommen til at kontakte os.
Nordiske manualer
DANVA har i samarbejde med de øvrige nordiske lande Norge, Sverige og Finland udarbejde en fælles nordisk fotomanual og fælles nordisk brøndmanual. Manualerne tager udgangspunkt i de europæiske CEN standarder, og er udarbejdes så de enkelte landes måder at udføre TV- og Brøndinspektion imødekommes. Manualerne danner på denne måde et fælles grundlag for de nationale vejledninger.
Den fælles nordiske fotomanual er udarbejdet i 2005, mens arbejdet med fælles nordiske brøndmanual er afsluttet i 2009. Begge manualer er udgangspunkt for vores fotomanual og brøndmanual.
Download den fælles nordiske fotomanual, Nordic Sewer System Inspection Manual, PART 1: PIPELINES, February 2005
Download den fælles nordiske brøndmanual, Nordic Sewer System Inspection Manual, PART 2: MANHOLES, September 2009
Brøndmanualen
Med afsæt i den nordiske brøndmanual har DANVA udarbejdet en manual, der indeholder standarddefinitioner for inspektion og registrering på brønde i afløbssystemet. Manualen hedder i daglig tale: Brøndmanualen.
Brøndmanualen anviser, hvordan rapprtering af en brøndinspektion kan foregå. Rapporteringsmetoden anses for at være standard inden for den danske afløbsbranche.
Høringsrapport for Brøndmanual kan læses her...(pdf)
Rapporteringskema fra Brøndmanualens side 63 findes her... (pdf)
Genveje
Find det du søger her
Kontakt

Kristian Friis Madsen
Funktionschef, spildevand
T: 87 93 35 15
M: 40 54 15 38
E: kf@danva.dk
![]()
Christina Foldager
Konsulent
T: 87 93 35 69
E: chf@danva.dk