G. O. Andrups Grundvandspris 2009
Odense Vandselskab søger kandidater til prisen, der skal uddeles den 13. november i Odense i forbindelse med Vandtek09. Prisen er på 60.000 kr. og kan uddeles til alle, der har bidraget til grundvandsbeskyttelse. Kandidater til prisen kan være en eller flere personer, en institution, en virksomhed, en organisation eller et offentligt embede.
Tidligere prismodtagere
Prisen blev indstiftet af Odense Vandselskab i 2007, og den første modtager var statsgeolog Richard Thomsen, GEUS, der modtog prisen for sin livslange indsats for beskyttelse af grundvandet samt igangsættelsen af kortlægningen af Danmarks grundvandsressourcer med nye metoder. Læs artikel om Richard Thomsen her...
I 2008 gik prisen til lektor Kurt I. Sørensen fra Geologisk Institut ved Århus Universitet, der modtog prisen for sit nyskabende arbejde med udvikling af geofysiske metoder instrumenter til kortlægning af grundvandsressourcer (SkyTEM). Læs artikel om Kurt I. Sørensen her...
Priskomité
Komiteen, der skal bedømme de nominerede, består af:
Per Lydiksen Laursen, bestyrelsesformand for Odense Vandselskab as
Johnny Fredericia, direktør for GEUS
Poul L. Bjerg, professor ved Institut for Miljø og Ressourcer, DTU
Jens Andersen, produktchef ved Københavns Energi
Christian Ammitsøe, projektchef ved Odense Vandselskab as
Anders Bækgaard, direktør for Odense Vandselskab as
Fristen for indsendelse af forslag til kandidater er den 1. september. Læs mere her…
![]()
Richard Thomsen var den første modtager af G. O. Andrups Grundvandspris.
Genveje
![]()
G. O. Andrup var dybt engageret i beskyttelse af grundvandet. Hans pionerånd svæver stadig over Odense Vandselskab. Læs artikel her...
![]()