Vil du være en af vores 2 nye kollegaer - spildevand- eller vandingeniør?
Roskilde Forsyning A/S søger 2 dygtige ingeniører til at hjælpe os med at løse eksisterende og kommende opgaver.
Stilling Vand – er placeret i vores Teknik afdeling, hvor 2 ingeniører og 1 teknisk designer varetager opgaver med økonomistyring, administration, planlægning og projektering på hele vandområdet.
Stilling Spildevand – er ligeledes placeret i vores Teknik afdeling, hvor 5 ingeniører og 2 tekniske designere varetager økonomistyring, administration, planlægning og projektering inden for kloakrenovering og nyanlæg på hele spildevandsområdet.
Hvem er du?
• Du er uddannet ingeniør eller har en tilsvarende teknisk uddannelse med kendskab og meget gerne erfaring med vand- eller afløbsteknik.
• Du kan indgå i teamwork, men også arbejde selvstændigt.
• Du er udadvendt, positiv og indstillet på at yde en indsats.
• Du er resultatorienteret.
• Du kan gennemføre et projekt til aftalt tid og styre økonomien.
• Du har humor og kan godt lide at deltage i sociale arrangementer.
• Du skal være indforstået med at udføre opgaver på tværs af fagområder og samarbejde med de øvrige forsyningsarter
Det er en fordel, hvis du har kendskab til Microstation, MOUSE/Mike Urban, Aquis, DasGraf, VandGraf eller lignende.
Har du lyst til:
• at få brugt alle dine kompetencer – både de faglige og personlige?
• at være en del af vores teknikteam?
• at være med til udbygge og vedligeholde vores ledningsnet på enten vand- eller spildevands området?
• at arbejde i en værdibaseret virksomhed?
• at løse opgaver i netværk- og projektorganisation hvor der er fokus på faglig og personlig udvikling?
• at få tildelt ansvar og råderum svarende til dine ønsker og kompetencer?
Hvis du kan svare ja til ovenstående, er du måske vores nye kollega.
Hvem er vi?
Roskilde Forsyning A/S blev den 1.januar 2010 udskilt i et selvstændig kommunalt ejet aktieselskab
Roskilde Forsyning leverer vand, varme og sørger for afledning og rensning af spildevand for en stor del af Roskilde Kommunes ca. 80.000 borgere. Vi er her for at give forbrugerne en høj service og en høj forsyningssikkerhed.
Vi er p.t. 95 medarbejdere.
Vi tilbyder sundhedsordning med massage, fysioterapi, frugtordning og meget mere. Vi mener, at det skal være sjovt og fagligt udfordrende at arbejde i Roskilde Forsyning. Vi lægger stor vægt på et uhøjtideligt arbejdsmiljø, høj faglighed og ser humor som en aktiv medspiller til løsning af vores faglige opgaver.
Løn
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Løn forhandles individuelt og efter kvalifikationer. Arbejdstiden er 37 timers ugentligt med flexordning.
Vil du vide mere, er du velkommen på vores hjemmeside www.roskilde-forsyning.dk eller til at kontakte Teknikchef Kirsten Toft på telefon 4631 3838 / 3084 1724, eller vandingeniør Mogens N. Madsen på telefon 4631 3865 / 3084 1858
Ansøgning:
Skriftlig ansøgning, mærket vand eller spildevand, med dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse, sendes til Roskilde Forsyning, att. Gitte Jensen, Betonvej 12, postboks 100, 4000 Roskilde eller email: Forsyning@roskilde.dk
Ansøgningsfristen er tirsdag, d. 2. marts 2010, kl. 12.00.
Samtaler forventes afholdt d. uge 10 og 11 i 2010.