Vandsamarbejdsvejledning Grundvandsbeskyttelse
Vejledningen gennemgår de seks trin til vandsamarbejde
1. Hvad vil vi samarbejde om?
2. Hvem vil vi samarbejde med?
3. Hvordan skal vi finansiere samarbejdet?
4. Hvordan skal vi organisere samarbejdet?
5. Hvordan skal vi samarbejde?
6. Hvordan afslutter vi samarbejdet?
I vejledningen har vi sammenfattet spørgsmålene i seks overskrifter: Afklaring, Deltagere, Finansiering, Organisering, Drift og Ophør af samarbejde.
Vejledningen gennemgår også vandsamarbejde om driftsforhold.
Tilbage til Vandsamarbejdsvejledningens oversigt.
Afklaring
Lovhjemmel til vandsamarbejde om grundvandsbeskyttelse
Grundvandsbeskyttelse er en stor og kompliceret opgave. Derfor anbefales det i Drikkevandsudvalgets betænkning fra 1998, at langt flere opgaver bliver løst i fællesskab. Vandforsyningsloven blev samme år revideret og § 52 b blev ved denne lejlighed indsat. I denne paragraf blev det eksplicit anført, at vandforsyninger kan etablere vandsamarbejder om grundvandsbeskyttelse.
For små forsyninger vil opgaven ofte ikke være til at løse alene, og for store forsyninger kan det være vigtigt at samarbejde for dels at være flere til at løfte og dels for at få en større lokal opbakning til de nødvendige initiativer.
I § 52 b oplistes en række opgaver, som det er tilladt at indgå samarbejder om grundvandsbeskyttelse. Dette gælder hele vejen fra kortlægning til selve beskyttelsen. Endvidere er det muligt at samarbejde om at afhjælpe relaterede forsyningsproblemer. Dette kunne være etablering af nye kildepladser og ringforbindelser.
Drikkevandsudvalgets betænkning vægtede især hensynet til den decentrale vandforsyningsstruktur og ikke de økonomiske fordele ved et samarbejde.
Med den nye vandsektorlov er der øget fokus på økonomiske forhold, hvilket øger behovet for samarbejde, hvis den decentrale vandforsyningsstruktur skal opretholdes.
Vandforsyningslovens § 52 b
§ 52 b. Almene vandforsyningsanlæg kan etablere et samarbejde med henblik på samlet varetagelse af og fordeling af udgifterne til kortlægning, overvågning og beskyttelse af vandressourcerne som nævnt i § 52 a og andre aktiviteter, der har til formål at forebygge eller afhjælpe forsyningsproblemer forårsaget af kvaliteten af disse vandressourcer.
Stk. 2. Vilkårene for et samarbejde efter stk. 1 aftales af de deltagende parter, jf. dog stk. 3, § 48, stk. 2, og § 53. Det kan herunder aftales, at samarbejdet skal overtage alle eller visse af de beføjelser, som ejeren af hvert enkelt vandforsyningsanlæg har efter denne lov med undtagelse af opkrævning af bidrag som nævnt i § 53.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for samarbejder efter stk. 1, herunder om samarbejdernes form og vilkår.
Eksempler på samarbejde om grundvandsbeskyttelse
Når man taler om grundvandsbeskyttelse, kan der være tale om generelle samarbejdsområder og tiltag på specifikke samarbejdsområder.
Eksempler på generelle samarbejdsområder:
- Sløjfning af boringer og brønde
- Bykampagner
- Pesticider
- Havevandringer
- Nedsivningsanlæg
- Olietanke
- Landbrugskampagner
- Gødskning
- Håndtering af kemikalier
- Overvågning
- Handlingsplaner for bæredygtig vandindvinding
- Udlægning af BNBO- områder (relevant, hvis det ikke udlægges i forbindelse med indsatsplanlægningen)
Eksempler på specifikke samarbejdsområder:
- Forhandlinger om aftaler og deklarationer
- Kompensationer
- Skovrejsning
- Køb af jord
Som det ses, er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan samarbejde om.
Kendetegnende for de specifikke samarbejdsområder er, at de er meget økonomisk tunge, hvorfor det er nødvendigt at se lidt mere stringent på de individuelle interesser i tiltaget. Man kan selvfølgelig vælge at være solidarisk om disse områder, men det vil oftest være en politisk beslutning.
Deltagere
Hvem kan vi samarbejde med?
I dette afsnit om vandsamarbejde om grundvandsbeskyttelse vil vi gennemgå mulige vandsamarbejder ved hjælp af en fiktiv case.
Vandværkskøbing Kommune
Rammerne er, at vi er i en kommune, Vandværkskøbing. I Vandværkskøbing er der otte vandforsyninger, der alle indvinder vand fra samme grundvandsmagasin.
Forsyningerne er placeret i områder med forskellig sårbarhed.
Følgende tre cases skal beskrive mulige vandsamarbejder mellem vandforsyningerne i Vandværkskøbing.
Eksemplerne gennemgåes mht. Deltagere, Finansiering, Organisering og Drift.
Det er i denne sammenhæng vigtigt at påpege, at der ikke kun er fordele ved et samarbejde mellem forsyninger, der indvinder fra samme grundvandsmagasin. Der kan også være fordele ved at samarbejde, selvom vandforsyningerne indvinder fra forskellige grundvandsmagasiner.
Finansiering
Uanset hvor enkel en opgave måtte være, så koster den penge. Det er vigtigt fra starten at få afklaret, hvordan disse udgifter skal fordeles.
Grundlæggende kan udgifterne deles op i tre kategorier:
- Engangsudgifter, eksempelvis kampagne
- Løbende driftsudgifter – eksempelvis fælles sekretariat
- Investeringer – eksempelvis køb af jord, deklarationer mv.
Ved samarbejder om grundvandsbeskyttelse er det som oftest nødvendigt at pulje penge fra de enkelte deltagere. Vær opmærksom på, at etableringen af en pulje vil indebære en eller anden form for administration (budget og regnskab).
Der er flere modeller for fordelingsnøgle, men den umiddelbart mest robuste er at basere fordelingen på størrelsen af indvindingstilladelserne. Årsagen til dette er, at man ikke er så sårbar overfor svingninger i oppumpning eller salg.
Organisering
Det vil ofte være hæftet op på, hvilke udgifter der er. Ved et formelt samarbejde tænkes på en forpligtigende organisering med vedtægter, repræsentantskabsmøde, en styregruppe/daglig ledelse mv.
Alt andet lige vil behovet for formalitet stige i takt med såvel opgavens kompleksitet (teknisk og antal partnere) som den økonomi, der er forbundet hermed.
I visse tilfælde kan der være behov for stiftelse af egentlige selskaber. For en gennemgang af mulige selskabsformer henvises til bilag A.
Til toppen
Drift af samarbejde
Herudover kan der være behov for et besluttende organ samt et forum, hvor alle deltagere i samarbejdet én gang årligt mødes og kan komme til orde.
Det er desuden vigtigt løbende eller minimum én gang årligt at evaluere samarbejdet med henblik på at vurdere behovet for eventuel op- eller nedjustering af samarbejdet.
Til toppen
Ophør af samarbejde
Som udgangspunkt skal det altid være muligt at udtræde af et samarbejde.
Et vandsamarbejde vil altid være forbundet med økonomi af forskelligt omfang. Det er derfor af stor betydning, at der som et minimum udarbejdes en samarbejdsaftale/vedtægter.
I aftalen/vedtægterne skal der være en paragraf, der omhandler opløsning af samarbejdet samt mulig udtræden af en eller flere af aktørerne.
Opløsning af et samarbejde/selskab
Som nævnt er det vigtigt, at det fremgår af vedtægterne eller samarbejdsaftalen, hvordan selskabet eller samarbejdet ophæves.
De økonomiske forhold skal udredes (beskriv principperne hertil).
Der kan være forpligtigelser tilknyttet selskabet/samarbejdet, som det kan være hensigtsmæssigt, at have beskrevet, hvordan man vil afvikle disse:
- Hvordan afgøres tvister?
- Hvordan udtræder en eller flere af deltagerne af et samarbejde?
- Kan en del af deltagerne tvinge en eller flere af de øvrige deltagere til at forlade samarbejdet? Hvis ja, udarbejd da betingelser herfor.
I øvrigt henvises til vedlagte vedtægtseksempler bilag B (pdf).