Vandsamarbejdsvejledning Driftsforhold
Vejledningen gennemgår de seks trin til vandsamarbejde
1. Hvad vil vi samarbejde om?
2. Hvem vil vi samarbejde med?
3. Hvordan skal vi finansiere samarbejdet?
4. Hvordan skal vi organisere samarbejdet?
5. Hvordan skal vi samarbejde?
6. Hvordan afslutter vi samarbejdet?
I vejledningen har vi sammenfattet spørgsmålene i seks overskrifter: Afklaring, Deltagere, Finansiering, Organisering, Drift og Ophør af samarbejde.
Vejledning gennemgår også vandsamarbejde om grundvandsbeskyttelse.
Tilbage til Vandsamarbejdsvejledningens oversigt.
Afklaring
Lovhjemmel til vandsamarbejde om driftsforhold
Hjemlen til at indgå samarbejder om driftsforhold findes i Vandforsyningslovens § 52 a og for kommunale forsyninger tillige i kommunalfuldmagten. I § 52 a oplistes en række opgaver, som det indirekte er tilladt at indgå samarbejder om, idet der opregnes en række eksempler på opgaver, der kan takstfinansieres.
Samarbejder om vandværksdrift kan derfor indgås, så længe de ikke strider mod hvile-i-sig-selv princippet og kommunalfuldmagten.
Vandforsyningslovens § 52 a
§ 52 a. Ved levering af vand fra et alment vandforsyningsanlæg kan i prisen indregnes nødvendige udgifter til indvinding og distribution af vand, lønninger og andre driftsomkostninger, administration, driftsmæssige afskrivninger, forrentning af fremmedkapital og underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne og henlæggelser til nyinvesteringer. Desuden kan et alment vandforsyningsanlæg afholde udgifter til rådgivning af sine kunder om vandbesparelser, finansiering af vandbesparende foranstaltninger samt deltagelse i vandværkssamarbejder og lignende. Herudover kan indregnes udgifter til kortlægning, overvågning og beskyttelse af de vandressourcer, som anlægget indvinder fra eller i fremtiden kan forventes at indvinde fra, i det omfang en sådan supplerende overvågning og beskyttelse ud over den offentlige kortlægning, overvågning og beskyttelse er nødvendig eller hensigtsmæssig for vandforsyningsanlægget. Der kan endvidere indregnes udgifter til dækning af gebyrer, jf. § 52 c og § 35 i lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder.
Stk. 2. Stk. 1 omfatter også prisfastsættelse for salg af vand mellem almene vandforsyningsanlæg.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om prisfastsættelsen efter stk. 1, herunder regler om forrentning af indskudskapital.
Eksempler på samarbejde om driftsforhold
Eksempler på samarbejdsområder:
- Prøvetagning
- Vandanalyser – fælles udbud til laboratorium
- Vandværksdrift
- Rådighedsvagt
- Lækagesøgning
- Målere
- Administration – fælles kasserer
- Forsyningssikkerhed
- Ringforbindelser
- Vandforsyningsplaner – fælles talerør i forhold til kommunen
Som det ses, er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan samarbejde om. Det er vigtigt at erkende, at det både kan være ukomplicerede emner og meget videntunge opgaver, man samarbejder om. Hovedtanken er, at de enkelte vandforsyninger gennem fællesskabet står stærkere og har større muligheder af såvel administrativ som økonomisk art for at få gennemført de nødvendige initiativer til at sikre vandindvindingen på længere sigt.
Deltagere
Hvem kan vi samarbejde med?
Finansiering
Uanset hvor enkel en opgave, der samarbejdes om, vil der være udgifter forbundet hermed. Grundlæggende kan udgifterne deles op i tre kategorier:
- Engangsudgifter – eksempelvis lækagesøger, fælles udbud af vandanalyser mv.
- Løbende driftsudgifter – eksempelvis fælles rådighedsvagt, fælles kasserer, fælles prøvetagning
- Investeringer – eksempelvis ringforbindelser, boringer
Fordelingen af udgifter kan enten ske fra sag til sag eller ved indbetaling til en fælles pulje. Vær opmærksom på, at etableringen af en pulje vil indebære en eller anden form for administration (budget og regnskab). Ved engangsudgifter kan udgiften fordeles forskelligt afhængig af behov, men ved investeringer – der typisk er karakteriseret ved at der kommer flere regninger – er der behov for at aftale en fast fordelingsnøgle.
Organisering
Denne beslutning vil oftest være afhængig af, hvilke udgifter, der er tale om.
Graderne for samarbejde kan række fra engangskontrakter til flerårige samarbejdsaftaler (med eller uden vedtægter). Behovet for formalitet stiger i takt med såvel opgavens økonomi som kompleksitet (teknisk og antal partnere).
Beslutter man sig til et formelt samarbejde, indebærer det en forpligtende organisering med vedtægter, repræsentantskabsmøde og en daglig styregruppe/ledelse mv.
I visse tilfælde kan der være behov for stiftelse af egentlige selskaber. For en gennemgang af mulige selskabsformer henvises til bilag A (pdf).
Drift af samarbejde
Herudover kan der være behov for et besluttende organ samt et forum, hvor alle deltagere i samarbejdet én gang årligt mødes og kan komme til orde.
Det er desuden vigtigt løbende eller minimum én gang årligt at evaluere samarbejdet med henblik på at vurdere behovet for eventuel op- eller nedjustering af samarbejdet.
Ophør af samarbejde
Som udgangspunkt skal det altid være muligt at udtræde af et samarbejde.
Et vandsamarbejde vil altid være forbundet med økonomi af forskelligt omfang. Det er derfor af stor betydning, at der som et minimum udarbejdes en samarbejdsaftale/vedtægter.
I aftalen/vedtægterne skal der være en paragraf, der omhandler opløsning af samarbejdet samt mulig udtræden af en eller flere af aktørerne.
Opløsning af et samarbejde/selskab
Som nævnt er det vigtigt, at det fremgår af vedtægterne eller samarbejdsaftalen, hvordan selskabet eller samarbejdet ophæves.
De økonomiske forhold skal udredes (beskriv principperne hertil).
Der kan være forpligtigelser tilknyttet selskabet/samarbejdet, som det kan være hensigtsmæssigt, at have beskrevet, hvordan man vil afvikle disse:
- Hvordan afgøres tvister?
- Hvordan udtræder en eller flere af deltagerne af et samarbejde?
- Kan en del af deltagerne tvinge en eller flere af de øvrige deltagere til at forlade samarbejdet? Hvis ja, udarbejd da betingelser herfor.
I øvrigt henvises til vedlagte vedtægtseksempler i bilag B (pdf).