Årlige omkostninger til forsynings- og miljøopgaver i den danske vandsektor

Vandrammedirektivet – finansiering af implementering
Med de ambitiøse målsætninger i Vandrammedirektivet (VRD) og implementeringen af disse gennem Miljømålsloven kan det næppe undgås, at der kommer nogle betydelige omkostninger for vandsektoren i fremtiden. Vand- og kloakforsyningerne udgør en væsentlig del af vandsektoren. Derfor er det sandsynligt, at forsyningerne på begge områder kommer til at mærke de økonomiske konsekvenser af implementeringen af VRD.

Det er på denne baggrund, at Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA, aktivt arbejder med de økonomiske aspekter i VRD, herunder særlig de i Artikel 9 nævnte principper om fuld omkostningsdækning for forsyningspligtydelser, forureneren betaler og omkostningseffektivitet i valget af forskellige typer vandanvendelser.

Økonomien i den danske vandsektor
December 2004 udgav Miljøstyrelsen rapporten "Oversigt over økonomien i den danske vandsektor", som er tilgængelig på Miljøstyrelsens hjemmeside under "udgivelser". Rapporten er skrevet i et forståeligt sprog, forholdsvis kort (44 sider alt inklusive) og set med DANVA-briller tilmed spændende læsning.

Rapporten giver ikke alene svar på nogle af de spørgsmål, som foreningen fremførte i forbindelse med Artikel 3-udvalgets arbejde under Miljøstyrelsen, den underbygger også nogle af vores pointer i udvalgsarbejdet. Artikel 3-udvalget arbejdede med administrationsstrukturen med tilknytning til VRD og de forskellige aktørers indflydelse på planlægningsforløbet. Foreningens betragtning var, at forsyningerne skulle være dybt involveret i det konkrete arbejde med virkeliggørelse af VRD – og begrundelsen var, at forsyningernes forbrugere uden tvivl bærer langt den største del af udgifterne i vandsektoren.

Formålet er "at give en oversigt over størrelsesordenen for de typer af opgaver, som udføres i forbindelse med forvaltningen af såvel grundvand som overfladevand. Denne oversigt er blandt andet interessant i forhold til implementeringen af EU's vandrammedirektiv" (s. 7 i rapporten).

Det anføres, at "Oversigten i denne rapport har … den største anvendelsesmulighed, når man fremover skal vurdere forskellige typer af tiltag og ændringer. De vil så kunne sammenlignes med de udgifter, som i dag afholdes for de enkelte områder” (s. 7). DANVA fortolker dette således, at rapporten udgør en del af grundlaget for Miljøstyrelsens analysearbejde om omkostningseffektivitet i valget af forskellige typer vandanvendelser (nævnt ovenfor).

Rapporten rummer en opgørelse af samtlige udgifter for aktørerne i den danske vandsektor i år 2000. Udtrykket "vandsektor" dækker her over aktørerne: Stat, Amter, Kommuner, Kommunal forsyningsvirksomhed, Privat forsyningsvirksomhed og Øvrige private. Sidstnævnte kategori indbefatter bl.a. ikke-almen privat vandforsyning (boringer, små anlæg) og industriel spildevandsrensning. Private konsulent- og leverandørfirmaer indgår efter den her valgte definition altså ikke i vandsektoren. Aktørernes opgaver ligger inden for hovedområderne: Forsyning og Vand(miljø)forvaltning.

De samlede udgifter for vandsektoren var på 9,9 mia. kr. eksklusive moms og afgift på ledningsført vand, men inklusive øvrige grønne afgifter. Omkring 85 % af de samlede udgifter går til vand- og kloakforsyning, dvs. betales af forsyningernes forbrugere. Af den samlede udgiftsdel til vand- og kloakforsyninger udgør kloakforsyningernes del godt 60 %. Provenuet fra spildevandsafgiften var på 276 mio. kr. svarende til godt 5 % af kloakforsyningernes udgifter. Provenuet fra afgiften på ledningsført vand (som nævnt ovenfor ikke inkluderet i de samlede udgifter) var på ca. 1,5 mia. kr.

Amterne stod for ca. 9 % af udgifterne, kommunerne ca. 2 % og staten ca. 2 %. Vandforsyningerne betalte et samlet gebyr til amterne for plan- og kortlægningsaktiviteter på skønsmæssigt 90 mio. kr., svarende til små 3 % af vandforsyningernes samlede udgifter.

Som det fremgår, fylder forsyningerne økonomisk rigtig meget blandt de aktører, der er involverede i forvaltningen af vandkredsløbet. Og det gør de ikke bare i kraft af at forsyne forbrugerne med drikkevand og kloak, så forbrugerne kan komme af med deres spildevand. Kloakforsyningens virke har stor betydning for det danske vandmiljøs tilstand. De penge der betales til kloakforsyningerne går til at opretholde et godt vandmiljø og gode vandressourcer.

Vandforsyningernes betydning for vandmiljøet er af væsentlig mindre størrelsesorden, men stadig væsentlig. Både i kraft af de plan- og kortlægningsaktiviteter vandforsyningerne medfinansierer hos amterne, men også ved at vandforsyningerne indgår dyrkningsaftaler med landmændene, køber jord af dem, tager initiativ til skovrejsning osv.

På baggrund af forsyningernes økonomiske vægt og deres betydning for vandmiljøet er det væsentligt, at DANVA får indflydelse på de økonomiske aspekter af implementeringen af VRD/miljømålsloven. Tallene i den omtalte rapport er et godt bidrag til at kaste lys over de økonomiske forhold i vandsektoren. Men der skal stadig gøres en kæmpe indsats for at konkretisere de forpligtelser, der fremgår af principperne om fuld omkostningsdækning, forureneren betaler og omkostningseffektivitet i valget af forskellige typer vandanvendelser.

DANVA vil bidrage til denne konkretisering og i denne proces tilstræbe at gøre foreningens medlemmer mere fortrolige med de økonomiske aspekter af VRD.

(April 2005)